O hulde Drømme! smigrende og søde,

[ZaunköniG]

O hulde Drømme! smigrende og søde,
Som Pigens Sjael og Ungersvendenc Tanke,
Naar ømme Savn og Anelser sig sanke,
Saa lønliglet og saa phantastisk føde!

I, alle unge Ønskers Morgenrøde,
Skjøndt mange ældre Pligter til en Anke,
I Anstødsstene for den kloge Tanke,
Jeg flygted Eder laenge som en Brøde.

Thi Jorden glemmer jeg for Eders Himmel
Og Dagens Kald for Eders Aftenblaane;
Min Lampe nu gik ud - I var min Maanel

Men jeg var glad i Eders Englevrimmel;
Der er bestandig hos mig jo min Pigel
Det var hun aldrig i detVirkelige.