Man skal i Tide trække sig tilbage;

[ZaunköniG]

Man skal i Tide trække sig tilbage;
Thi det er ikke godt naar Folk tør sige:
„Mon ikke snart af Dyret han vil stige?
Det slaaer ham af nok een af disse Dage!“

Derfor tilfods jeg videre vil drage
Og mig saa lempeligt fra Veien snige;
Jeg selv har intet Dygtigt meer at sige,
Og Folk vil ikke høre, men kun vrage.

Jeg krænger rask af mig de slidte Pjalter,
Paa Vingehestens Hals jeg slipper Tømmen,
Saa Ingen meer kan see, jeg var „bestalter“.

Til vaagent Liv jeg reiser mig af Drømmen,
Der gjøgled, mens jeg laae ved Gudens Alter, —
Snart naaer jeg paa min Vandring Lethe-Strømmen.